Farvandskoder

Det første felt i kvotetabellerne består af en farvandskode. Det næste felt viser kvotefarvandet opdelt på underområder og økonomisk zone (fra 1996-2002 var økonomisk zone blank, hvis zonen var EEC). Fra 1996-2002 benyttes nedenstående liste som farvandskoder. Siden 2003 er de farvandskoder der benyttes, de koder som medlemsstaterne skal anvende i deres månedlige meddelelser til EU Kommissionen vedrørende landinger af kvoterede arter jf. Rådets Forordning (EF) Nr. 2287/2003 af december 2003, der omfatter fangståret 2004. Disse kan findes i nedenstående link til kvotefarvand.

Kvotefarvand Farvandskort, med ICES koder

	1+2	Norskehavet (atlanto-skandisk sild)
	1+2B	Svalbard
	12	Nord for Azorerne
	14+5	Grønlandsk farvand, øst
	14	Østgrønlandske farvande
	2A	Norskehavet
	2B	Svalbard og Bjørneøen
	3+4	Skagerrak/Kattegat/Østersøen/Nordsøen
	3A+4	Nordsøen/Skagerrak/Kattegat
	3A	Skagerrak/Kattegat
	3A-D	Skagerrak/Kattegat/Østersøen
	3AN	Skagerrak
	3AS	Kattegat
	3B	Øresund
	3BD	Østersøen (EU-farvand)
	3B+D	Øresund og Østlige Østersø
	3C	Bælthavet og Vestlige Østersø
	3D	Østlige Østersø
	4A	Nordlige Nordsø
	4AB	Nordsøen
	4AC	Nordsøen (EU-farvand)
	4B	Centrale Nordsø
	4C	Sydlige Nordsø
	4C7D	Sydlige Nordsø (inkl. Den Engelske Kanal)
	5B-8	Vest for de britiske øer
	5B	Færøsk farvand
	5B.	Færøsk farvand
	5B67	Vest for de britiske øer
	6A	Farvandet vest for Skotland
	6B	Rockall
	7	Vest for de britiske Øer
	7BC	Farvandet vest for Irland
	7D	Østlige Engelske Kanal
	7DE	Den Engelske Kanal
	7E	Vestlige Engelske Kanal
	7GK	Farvandet syd for Irland
	8A	Nordlige Biscayen
	8D	Midt i Biscayen
	8ABD	Biscayen
	NAFO	NAFO område, fjerne farvande
	SØ	Søer m.v.

Top af side

Økonomiske zoner

Zone er en nations økonomiske zone, dvs. et farvandsområde der strækker sig op til 200 sømil fra nationens kyster, eller følger internationale grænseaftaler. Flere af farvandskoderne er fulgt af en kode for angivelse af zone. Hvor der ikke er angivet en kode for zone, ligger farvandet i EU-zone (EU-farvand). Koden for økonomisk zone er er på tre bogstaver. Her følger en kodeforklaring:

	EEC	EU farvand
	CAN	Canadisk zone/farvand
	EST	Estisk zone/farvand
	FRO	Færøsk zone/farvand
	GRL	Grønlandsk zone/farvand
	INT	International zone/farvand
	LTU	Litauisk zone/farvand
	LVA	Lettisk zone/farvand
	NOR	Norsk zone/farvand
	POL	Polsk zone/farvand
	RUS	Russisk zone/farvand

Top af side

Kvotenation

Kvotenation vil i yderst sjældne tilfælde ikke være Danmark. Denne situation vil kunne opstå igennem private aftaler, hvor en dansk fisker forhandler sig til en del af en udenlandsk kvote (oftest i det udenlandske lands økonomiske zone). Dette har ikke været benyttet siden 1998. Der hvor dette indtræffer vil der være angivet tre bogstaver for kvotenationen efterfulgt af 'kvote'. Her følger en kodeforklaring:

	DEU kvote	Kvotenation Tyskland
	EST kvote	Kvotenation Estland
	LTU kvote	Kvotenation Litauen
	POL kvote	Kvotenation Polen

Top af side

Artskoder i kvoten 'Andre arter i norsk zone'

Kvotetabellen 'Andre arter i norsk zone', indeholder artsforkortelser for de arter der er fanget i norsk zone under denne kvote. Arterne der indgår i nedenstående liste, er de arter som siden 1996 har optrådt i tabellen for kvoten 'Andre arter i norsk zone'. Kvoten ændres hvert år. Her følger en kodeforklaring:

	ABR	Aborre
	AHM	Alm. hummer
	AND	Uspecificeret art
	ARG	Strømsild
	ARJ	Alm. reje
	BLJ	Blåhaj
	BLL	Blanke ål
	BMS	Blåmusling
	BRA	Brasen
	BRO	Brosme
	BRS	Brisling
	BSP	Blæksprutte
	BYL	Byrkelange (blålange)
	DVH	Dybvandshummer
	FJS	Fjæsing
	GED	Gedde
	GHJ	Gråhaj
	GHV	Glashvarre
	GLL	Gule ål
	HAK	Havkat
	HAM	Havmus
	HAT	Havtaske
	HEL	Hellefisk
	HLF	Helleflynder
	HLT	Helt
	HMK	Hestemakrel
	HRJ	Hesterejer
	HSG	Håising
	ISG	Ising
	KBS	Krebs
	KLM	Kulmule
	KMS	Kammusling
	KNH	Knurhane
	KNR	Rød knurhane
	KRA	Krabbe
	KSO	Kulso
	LNG	Lange
	LSJ	Lyssej
	MLT	Multe
	MUL	Mulle
	NTB	Nøgen tobis
	ORD	Ørred
	PGH	Pighvar
	PHJ	Pighaj
	PIL	Sardin
	RDF	Stor rødfisk
	REB	Lille rødfisk
	ROK	Rokke
	RTG	Rødtunge
	SHJ	Sildehaj
	SKD	Skade
	SKI	Skærising
	SKL	Skalle
	SKO	Skolæst
	SKR	Skrubbe
	SKT	Skægtorsk
	SLH	Slethvar
	STB	Stenbider
	TAK	Taskekrabbe
	TKR	Troldkrabbe
	TNG	Tunge
	ULK	Ulk

Top af side

TAC og kvotesystemet

Ved en TAC (Total Allowable Catches) forstås den højest tilladte fangstmængde for en fiskeart i et eller flere givne farvandsområder. Når en TAC er fastlagt kan den fordeles som kvoter til de respektive fiskerinationer.Ved en kvote forstås en nations maksimalt tilladte fangstmængde af en fiskeart inden for et afgrænset farvandsområde. I enkelte tilfælde kan en kvote omfatte flere arter, f.eks. skrubbe og ising i Nordsøen, ligesom farvandsområdet kan specificeres på forskellig vis. En fiskebestand (eller kvotebestand) vil dog altid referere til en eller flere bestemte fiskearter inden for et fastlagt farvandsområde.

Der er en vis fleksibilitet i kvotesystemet. Således kan der tillades overskridelser af tilladte landinger af kvoterede arter med op til 5%. Sådanne overskridelser medfører dog nedsættelse af næste års kvote for den pågældende art. Det er muligt at anmode Kommissionen om tilladelse til at lande supplerende mængder af en bestand under en præventiv TAC, dog højest 10%. Den supplerende mængde betragtes som en overskridelse og medfører nedsættelse i næste års kvote. For bestande underlagt analytiske TAC'er kan Kommissionen give tilladelse til at tilbageholde højest 10% af kvoten til overførsel til det følgende år. Endvidere kan de enkelte medlemsstater i EU bytte kvoter indbyrdes. EU-mængde er en kvote, der er ufordelt til rådighed for udvalgte medlemsstater. Det er mulig at have både en national kvote og en ufordelt kvote. Igennem de senere år er de fleste kvoter blevet fordelt, så det i dag kun er ganske få kvoter der er ufordelt til rådighed for medlemsstaterne.

Top af side

Fixpunkt og fixdato

Fixpunktet er et administrativt begreb. Fixpunktet udgør en procentdel af hele kvoten, og når denne procentdel er opfisket, tages der stilling til, om der skal indføres en regulering.

Top af side